Krebinetter med stuvet hvidkål

 

Krebinetter :

 

Ingredienser:
500 gram hakket skinkekød
75 gram revet mild ost
1 bundt fintklippet purløg
salt og peber
smør/olie til stegning

Ca. Tidsforbrug:
Antal personer / stk.: 4
Indsendt af: Augustenborgs

Fremgangsmåde:
1: Bland det hakkede skinkekød med ost og purløg.

2: Form farsen til 6 - 8 tynde krebinetter. Brun dem i fedtstof på en pande på begge sider ved god varme. Lad dem herefter stege færdig ved svag varme, ca. 2 - 3 minutter på hver side.

Server med fx. tomatsalat og kartofler

 

 

 

Stuvet hvidkål :

 

Ingredienser:
800 gram hvidkål (ca. 1/2 hoved)
2 dl vand
1 - 2 tsk. salt
4 spsk. mel
4 - 4 1/2 dl. mælk
15 gram smør
friskkværnet peber
eventuelt lidt revet muskatnød

Ca. Tidsforbrug:
Antal personer / stk.: 3-4
Indsendt af: Augustenborgs

Fremgangsmåde:
1: Snit kålen ret fint. Kog den i saltet vand i ca. 12 - 15 minutter. Hæld vandet fra, og lad kålen dampe tør.

2: Ryst mel og mælk til en jævning. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt jævningen. Rør godt rundt, smag til med salt, peber og eventuelt lidt revet muskatnød.

3: Hæld kålen i stuvningen, og lad den koge 5 minutter under låg.